Fodbold: To godt organiserede hold gav ikke hinanden meget plads i nulløsning.
Tekst & foto: Per Lyngby
Lørdag eftermiddag skulle Hornum forsøge at forkæle sit hjemmepublikum med endnu en god oplevelse, da holdet tog imod Arden, som har fået akkurat samme start på sæsonen som de blå-hvid: 4 point efter 2 kampe.
Det blev en tæt og lige kamp mellem to velorganiserede hold, der ikke lod modstanderne komme til fadet, og dermed sluttede det hele med en remis uden scoringer.
“Det var nok ok. Set med blå-hvide briller var HIFs muligheder lidt flere og større, men det var to velorganiserede hold som ikke tillod hinanden ret meget”, lød det fra HIF-formanden Johnny Nielsen efter kampen.
Det ene point sikrer Hornum en fjerdeplads i rækken. Den placering kan veksles til noget bedre, når holdet på søndag møder Kvik-Aalestrup, som ligger placeret lige over Hornum.