Torsdag d. 15. november 2018 - Årgang 13
Niclas “Siv” Nielsen sikrede Hornum sejr med en scoring i Støvring lørdag eftermiddag.

Hornum fortsætter stimen

08-09-2018

Fodbold: Der er lagt op til spændende lokalopgør mod Aars torsdag aften.

Tekst & foto: Per Lyngby

Hornum fortsætter med at vinde i serie 3, hvor holdet også fortsætter med at skabe mange chancer - og kun score på nogle få af dem.

Lørdag eftermiddag blev det til en kneben sejr på 1-0 over Støvring , som rykkede ned fra serie 2 sammen med Hornum i foråret.

“Det blev en fortjent men alt for lille sejr i en kamp, hvor vi igen skaber mange chancer men kun formår at score det enlige mål, som Niclas “Siv” Nielsen sætter ind lige før pausen”, fortæller Hf-formand Johnny Nielsen.

Nu er der lagt op til lokal fodboldfest, når Aars IK kommer på besøg på Hornum Stadion torsdag aften til en kamp, som Aars er tvunget til at vinde, hvis de vil spille med om oprykningen i efteråret.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!