Fodbold: Med en knusende sejr på 7-1 i Møldrup ser det ud til, at Hornum klarer frisag i serie 2.
Tekst: Per Lyngby
Der var forskel på motivation og indstilling, da nedrykningstruede Hornum lørdag spillede på udebane mod allerede nedrykkede Møldrup-Tostrup i serie 2.
For ligesom at sætte det hele på plads kunne markedsbyens udvalgte drage hjem med en sejr på 7-1.
“Stensikker sejr, og så vidt vi kan vurdere, så skal vi ikke i play off. Så succes”, siger HIF-formand Johnny Nielsen til Lokaltindblik.dk.
Philip Mortensen blev den helt store målhelt i kampen med 4 scoringer, medens Mikkel K. Petersen, Martin Kjær Christoffersen og Jacob Nøhr hver nettede en gang.