Lørdag d. 25. maj 2019 - �rgang 14

Ingen nabohjælp i Aars

04-03-2019

Håndbold: Farsø fik ikke hjælp i bundstriden, hvor det begynder at spidse til.

Tekst & foto: Per Lyngby

Søndag kunne håndbolddamerne fra Aars række en hjælpende hånd til naboerne fra Farsø, som ligge og kæmper lige over nedrykningsstregen i 2. division.

Aars havde besøg af Mejrup, som ligger lige under Farsø i tabellen. Men nabohjælpen udeblev, da Aars tabte med 19-24, hvilket bragte Mejrup endnu tættere på Farsø i bundstriden, hvor der nu kun er et enkelt point mellem de to hold.

Farsø formåede nemlig ikke at få point  ud af deres hjemmekamp mod Sæby, som vandt med 21-19.

“Det var lige ved og næsten, men det slår jo som bekendt ikke nogen af hesten - desværre. Sæbys offensiv var læst, og vi spillede en klassekamp i vores forsvar. Desværre stod deres keeper i den anden ende en super kamp. Vi er bagud med 7-11 ved halvleg. Vii får snakket i pausen om, at vi er med og skal blive ved med at løbe med dem. Anden halvleg kommer vi op på minus en og det bølger meget i den periode. Sæby er dog hele tiden oppe med 1-2 mål, og selv om de får en to minutters udvisning til sidst, vælger vi at tage et par tåbelige afslutninger, og det ender ud med en sejr til Sæby på 19-21. En rigtig fin kamp, og spillerne skal roses for at tro på det hele vejen. Med den indstilling skal der nok ligge noget og vente på os, siger holdleder Klaus Hansen, som også roser kampens to dommere for en god indsats.

I den kommende weekend skal Farsø på udebane møde Holstebro, medens Aars skal en tur til Hornbæk ved Randers.

I herrernes 2. Division hænger Aars fortsat på i toppen efter en sejr på 33-25 over Nøvling hjemme i Aars. Med sejren er Aars blot et enkelt point efter Mors-Thy. I næste runde skal Aars på udebane møde Hornbæk, som kæmper hårdt for at holde sig fri af bundregionen.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!