Ranum Rideklub har genoplivet gammel tradition.
Ranum Rideklub har afholdt årets første interne stævne for alle klubbens medlemmer; to stævnedage med dressur, spring og holdridning. Omkring 80 ryttere var i gang under stævnet, hvor der var god opbakning fra forældre, bedsteforældre og alle, der mødte op til stævnet.
En gammel tradition med kåring af en klubmester var tilbage i rideklubben for første gang i mange år. Vinderen blev Ida Østrup Christoffersen på Felix, som gennem weekenden viste flot ridning. Hun modtog en pokal og en tur i vandbad/mudderbad for det flotte resultat.
Rideklubben kan se tilbage på en dejlig weekend og frem til klubbens kommende sommerridelejr.