Fodbold: Den teoretiske mulighed for nedrykning blev elimineret lørdag eftermiddag.
På grund af ekstraordinære nedryknings som følge af nedrykninger i de højere rangerende rækker, er der i de sidste kampe kommet lidt mere på spil for de lokale seriehold.
Kvik-Aalestrup kunne således komme i farezonen, men valgte selv at gøre noget ved det, da holdet lørdag vandt 2-0 over Nibe på udebane. Dermed kan holdet ikke længere havne på pladser, som kan medføre nedrykning. Og det var assistenttræner Danny Bartholomæussen særdeles godt tilfreds med:
“Det var fantastisk at få sparket den trussel ud af kommunen. Det skete i en kamp, hvor vi leverede en solid præstation. Så stor ros til hele holdet”, lød det umiddelbart efter kampen fra Danny Bartholomæussen.
Mathias Høgh og Pauli Vendelbo sørgede med et mål i hver halvleg for de vigtige scoringer til Kvik-Aalestrup, som nu kun mangler næste weekends hjemmekamp mod Højslev.