Fredag d. 15. november 2019 - �rgang 14
Per Nielsen scorede alle 3 mål, da Kvik-Aalestrup vandt topkampen mod Fårvang med 3-0

Kvik-Aalestrup vandt topkamp

15-09-2019

Fodbold: Med et flot hattrick sikrede Per Nielsen sejren i topopgør.

Tekst og foto: Per Lyngby

Per Nielsen, som tidligere har spillet i Strandby, har de seneste sæsoner spillet for Kvik-Aalestrup. Netop nu er han i gang med sin bedste sæson i den røde Kvik-dragt. Søndag scorede han alle tre mål, da Kvik hjemme besejrede Fårvang med 3-0.

Og kvik, det er han, den gode Per Nielsen. Det medgiver assistenttræner Danny Bartholomæussen:

“Han er on fire, ja. Han leverede et flot hattrick for os, typiske mål af vores raket, hvor vilje og ærgerrighed var kendetegnende”, lyder det anerkendende fra assistenttræneren, som også fremhæver en solid indsats af hele holdet, hvor Kvik viste klassen mod deres direkte konkurrenter i topkampen.

Hjemmeholdet spillede en god, disciplineret kamp, hvor der blev lukket ned for alle gæsternes forcer, som var dødbolde og en dygtig angriber. Angriberen blev frustreret med tætte markeringer, og prikken over i'et var, da målmand Lucas Sørensen i målet flot pillede et straffespark fra hans fod.

Med sejren er Kvik-Aalestrup alene i spidsen for deres pulje i serie 2, hvor halvdelen af sæsonen er spillet.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!