Fodbold: Topholdet Tjele blev besejret i egen hule.
Lørdag fulgte Kvik-Aalestrup op på sejren over FUIK, da holdet på udebane besejrede topholdet Tjele Vest Sport med 3-1 efter en tæt affære.
“Det var egentlig en meget lige kamp uden særlig meget poleret spil og heller ikke mange store chancer. Et fysisk opgør, hvor et gult kort til Tjele Vest Sport blev udslagsgivende i 2. halvleg. Vi udnyttede momentum i overtal til at sætte de to afgørende scoringer ind og derefter forblev det faktisk en slåskamp rundt på banen, men en fair en af slagsen skal understreges. Det var ikke kønt, men jeg synes, det bedste hold vandt på dagen. Vi er utroligt glade for sejren, som holder os inde i den sjove del af puljen, selvom bunden heller ikke er langt væk. Det kan godt gå hen og blive en gyser”, fortæller assistenttræner Danny Bartholomæsussen.
Per Nielsen bragte Kvik-Aalestrup foran tidligt i kampen, men inden pausen havde hjemmeholdet udlignet. I anden halvleg afgjorde Jonas Caffey tingene med 2 scoringer.
Med sejren er Kvik-Aalestrup nu blot 2 point efter andenpladsen, medens man samtidig hjalp lokalrivalerne fra Aars, som nu er alene på førstepladsen.