Tirsdag den 16. januar tilbød Jutlander Bank i samarbejde med Aalborg Håndbold udvalgte samarbejdsklubber en helt anderledes træningsdag, og her var Løgstør Håndboldklub en af de heldige.
Aalborg Håndbold stillede med to ligaspillere, Jesper Meinby og Andreas Holst, som først trænede U10 piger og drenge, hvorefter U12 piger og drenge fik fornøjelsen. I alt ca. 60 spillere deltog i arrangementet, og der var højt humør til stede.
Lisbeth Frederiksen fra Børne- og Ungdomsudvalget i Løgstør Håndboldklub udtaler:
”Tak til vores hovedsponsor, Jutlander Bank, for at give spillerene denne oplevelse. Og tak til de to spillere for en rigtig god og lærerig træning”.
Udover håndboldoplevelsen var Jutlander Bank også vært ved slush ice, ligesom Aalborg Håndbold udleverede fribilletter til en hjemmekamp i Jutlander Bank Arena til alle de deltagende ungdomsspillere.