Løgstør Bokseklub får denne weekend hele 5 boksere i kamp 2 forskellige steder i Jylland.
Lørdag den 24. februar drager de nye boksere, 17-årige Niklas Toft 17 fra Brøndum og 15-årige Nikolaj Christensen samt 15-årige Tobias Haldrup - begge fra Løgstør - til Hornslet for at prøve deres talent og kræfter af i den firkantede ring. Stævnet afholdes som et diplomstævne, der er en god måde for nye boksere at få deres debut på.
8 måneders hård fysisk træning og teknisk kunnen skal her stå sin prøve. Dog ikke noget der bekymrer træner Bone Frandsen:
- Vores boksere har vist siden jul, at formen og deres boksning er klar til at gå skridtet videre, og de er så klar på opgaven.
Næste opgave ligger allerede dagen efter, hvor Løgstør Bokseklub drager til Grindsted Bokseklub, der afholder et rigtigt boksestævne. Her er Magnus Jepsen og Benjamin Frandsen meldt til.
Magnus Jepsen står klar til hans første rigtig kamp. Magnus har gået til boksning i 2 år, og lige fra dag 1 altid vist stort talent og iver i bokseringen. Det har resulteret i 2 diplomkampe, der er gået rigtig godt.
Sidste mand er Benjamin Behnke Frandsen, som forhåbentlig også kommer i kamp på søndag.
- Der arbejdes på højtryk for at finde en modstander til Benjamin, men i denne årgang hænger modstandere ikke på træerne, da kravene med alder og vægt er højere, men vi håber på, at Benjamin får hans 2. kamp denne weekend, siger Bone Frandsen.