Tirsdag d. 10. december 2019 - �rgang 14

Løgstør har fundet ny træner-duo

23-09-2018

Fodbold: Rasmus Nygaard og Henrik “Mini” Rasmussen træder til i LIF.

Tekst: Per Lyngby

Der været nok at se til for Lif-formand Chris Severinsen i en turbolent weekend, hvor man sagde farvel til klubbens førsteholdstræner midt i sæsonen, efterfulgt af en udekamp med Severinsen og Jesper Frederiksen som trænere for holdet i 7-0 sejren over Kvik-Aalestrup. Inden weekenden var omme, var der også fundet en løsning på trænersituationen.

“Vi kan i kølvandet på weekendens ekstraordinære situation med Andreas Overgaards stop i LIF, præsentere de to nye trænere, som skal være med til at færdiggøre LIF’s indeværende sæson.
LIF har indgået aftale med Rasmus Nygaard som fungerende cheftræner og den tidligere AaB superliga spiller og LIF koryfæ Henrik ”Mini” Rasmussen som assistent. De indgår i samarbejdet med LIFs vellidte træner Jan Pedersen om at færdiggøre sæsonen”, fortæller Chris Severinsen.

Rasmus Nygaard er kendt af flere af spillerne i klubben, da han tidligere har været fungerende assistent for førsteholdet, senest da holdet var at finde i Danmarksserien. Han er bedst kendt for en eminent  taktiske forståelse og suveræn mandskabspleje.

“I kombination med Henrik “Mini” Rasmussens mangeårige erfaring og ligeledes ekstraordinære taktiske forståelse, er vi sikre på, at de to sammen kan sikre LIF’s nuværende position i herrernes serie 1. Begge trænere er desuden kendt for et alsidigt og udviklende øvelses-repertoire, som vi ser frem til at tilbyde spillerne til træning i LIF”, siger LIF-formanden, som kan præsentere den nye Trænerduo for spillerne på tirsdag.

Det trofaste hjemmepublikummet kan opleve holdet med de nye trænere i den kommende weekend, hvor Løgstør spiller på hjemmebane mod Ulbjerg.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!