Håndbold: Med en sejr på hjemmebane avancerede Løgstør til 3. pladsen i 3. division.
Tekst: Per Lyngby
Medens den udendørs fodbold er gået ind i den afsluttende fase, er håndboldspillerne i den indledende del af deres sæson, som strækker sig frem til marts-april.
Og hvem ved, måske vil muslingebyens udvalgte i at kaste med harpiksklæbende bolde gøre byens fodboldspillere kunsten efter og avancere en række, når sæsonen er slut. I den forløbne weekend vandt Løgstør hjemme i Lanternen med 24-20 over Svenstrup-Godthåb, og dermed blander Løgstør sig i topstriden i 3. division med en tredjeplads og bare et enkelt point op til rækkens nummer 1.
I samme pulje spillede Aalestrup HK uafgjort på udebane mod Aalborg KFUM, hvilket bringer Aalestrup på en pointhøjde med Løgstør. I den kommende weekend spiller L'gstør ude mod Aalborg HK, medens Aalestrup får besøg af rækkens tophold fra Tvis.
I herrernes 2. division tabte Aars på hjemmebane med 22-30 til ligareserverne fra Mors-Thy. Næste opgave for Aars, som er nummer 7 i tabellen, er på udebane mod HEI Skæring ved Aarhus.