Mandag d. 26. oktober 2020 - �rgang 15

Løgstør rejste sig på hjemmebane

20-09-2020

Fodbold: Fortjent 2-0 sejr over Aalborg KFUM

Tekst: Per Lyngby

Efter sidste weekends målorgie, gik det knap så festlig for sig, da Løgstør lørdag eftermiddag mødte Aalborg KFUM i serie 1 hjemme på Løgstør Stadion. Kampen sluttede med en sejr på 2-0 til hjemmeholdet.

“Vi kommer foran efter ca. et kvarter, da Jesper Frederiksen resolut trykker af på en løs bold på kanten af feltet. Ti minutter senere var det så Casper Nymann Jensen, som kom først på et indlæg fra Kasper Skak og fik dirigeret bolden i mål til 2-0. Gæsterne havde ikke de store chancer før pausen, hvor deres bedste forsøg kom efter et hjørnespark. Her fik de fik en stor hovedstødsmulighed ved bagerste stolpe”, fortæller LIF-træner Jimmy Støttrup Jensen, som også mener, at hans hold udmærket kunne have scoret yderligere inden pausen.

Kampbilledet ændrede sig ikke synderligt efter pausen hvor Løgstør forsvarede godt,omend Aalborg KFUM fik to store chancer. Denne ene i en situation hvor en spiller som får en aflevering i dybden men lopper den over både Sebastian Kronborg og målet.

“Langt hen af vejen forløb kampen, som vi gerne ville, hvilket i den grad var spillernes fortjeneste.

Vi stod rigtigt godt på banen, og det medførte at, Aalborg KFUM blevet tvunget til lange bolde frem  - og disse havde vi godt styr på”, siger Jimmy Atøttrup, som også roser sin spillere for en stærk kollektiv præstation, som bringer holdet væk fra den tunge ende i en meget tæt pulje.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!