Fredag d. 27. november 2020 - �rgang 15

Løgstør rykker op i jyllandsserien

27-10-2020

Fodbold: DBU var i gavehumør tirsdag, hvor flere klubber fik glædelig besked.

Tekst: Per Lyngby

Julen falder tidligt i år, hvis man er serieklub under DBU.

Mandag lignede Gundersted en klub på vej ned til Løgstør i serie 1, men tirsdag blev tingene vendt på hovedet, så Løgstør i stedet rykker op til Gundersted i jyllandsserien. Samtidig avancerede Kvik-Aalestrup til serie 1.

DBU har nemlig besluttet, at sidste spillerunde annulleres, men samtidig har man besluttet, at alle hold, som havde en teoretisk chance for at rykke direkte op, også gør det. Akkurat som et hold redder sin eksistens, hvis det også havde haft mulighed for at gøre det, hvis den sidste runde blev spillet. Det betyder også, at playoff-kampe er annulleret, og der i stedet kommer flere hold i de forskellige rækker til foråret.

Gundersted så ud til at blive Sorteper, da de ikke fik chancen for at besejre rækkens bundhold i sidste runde og dermed få mulighed for at redde eksistensen i jyllandsserien. Med den nye udmelding, er Gundersted således alligevel at finde i Jyllandsserie 2 til foråret, hvor de får selskab af Løgstør, som rykker op fra deres andenplads i serie 1.

Kvik-Aalestrup sluttede på andenpladsen i serie 2, men drager også nytte af beslutningen og rykker op i serie 1 fra deres andenplads, i øvrigt får de følgeskab af holdet på puljens tredjeplads, Tjele Vest Sport, som også avancerer.

I serie 4 ser der ikke ud til at komme ekstraordinære oprykninger, da Strandby og Vindblæs sluttede lige under de pladser, som nu giver oprykning.
 

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!