Onsdag d. 30. september 2020 - �rgang 15

Løgstør sejrede i målfest

30-08-2020

Fodbold: Løgstør IF fik endelig hul på bylden, da Støvring blev besejret med 6-1.

Tekst: Per Lyngby

Det har knebet med at omsætte chancerne i mål for Løgstørs fodboldherrer i serie 1, men i lørdagens hjemmekamp mod Støvring kom forløsningen endelig - og så fik holdet sin første sejr i efteråret.

Unge Andreas Gudiksen åbnede ballet allerede efter 4 minutters spil, og kort efter gjorde Jesper Frederiksen det til 2-0 på et straffespark. Denne stilling holdt til pausen.

I anden halvleg blev det 3-0 og 4-0 ved Kasper Skak, inden Støvring fik reduceret. Kun for at se hjemmeholdet score yderligere 2 gange ved henholdsvis Kasper Skak og Kasper Thiessen.

Med sejren rykker Løgstør fra bunden og op i top 3, hvor holdet skal forsøge at konsolidere sig, når det på fredag gælder en svær udekamp mod topholdet Skalborg.

"Det var en kamp hvor vi havde rigtigt godt styr på Støvring og hvor vi stod og løb rigtigt godt defensivt. Vi efterlod meget lidt plads til Støvring centralt på vores banehalvdel og dermed skulle vi mest forholde os til deres lange afleveringer, hvilket vi havde godt styr på.

I den modsatte ende havde vi den effektivitet som vi manglede i sidste weekend og vi scorede på både hele og halve chancer.

Sejren i går kom som følge af en stor kollektiv indsats hvor alle var villige til at løbe mange af de sure defensive meter.

At spillerne kan levere varen i så vigtig en kamp som denne, vidner også og stor styrke idet vi skulle vinde for ikke at komme til at hænge fast i bunden af rækken", lød det dagen efter kampen fra træner Jimmy Støttrup. 

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!