Fredag d. 22. november 2019 - �rgang 14

Måltavlen kom på overarbejde i Strandby

25-05-2019

Fodbold: IK Vest blev pulveriseret med 16-0 på Beachtown Arena.

Tekst & foto: Per Lyngby

På forhånd tog Standby ikke let på opgaven,  da topholdet fredag aften skulle møde bundproppen fra IK Vest hjemme i Strandby. Respekten for modstanderne var dog totalt ubegrundet, for kampen formåede sig mest af alt som et træningspas, hvor de stakkels 11 spillere på det gæstende hold agerede levende kegler i en lille fodboldlektion af hjemmeholdet.

Kampen var ikke mange minutter gammel, før det første mål faldt, og herefter gik det kun en vej. Ved pausen førte Strandby med 7-0, og ydmygelsen fortsætte i anden halvleg, hvor det trods 2 brændte straffespark blev til yderligere 9 scoringer.

“Den nye måltavle kom da i brug denne aften”, lød det efter storsejren fra en tilfreds træner, Troels Nymark.

De mange mål fordelte sig således: Sebastian Nielsen 2, Malte Kornerup, Rune Hansen 2, Michael Buchholdt 1, Thomas Steffensen 1, Anders Kjær 1, Tobias Flak 4 og Jonas Jensen 3.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!