Onsdag d. 19. juni 2019 - �rgang 14
Farsø KFUM HK sluttede sæsonen med et nederlag men slutter på en godkendt 6. plads i damernes 2. division.

Midterplacering til Farsøs damer

08-04-2018

Håndbold: Farsø KFUM HK's damer sluttede sæsonen med et nederlag på hjemmebane

Den forløbne uge bød på de sidste kampe for mange af de lokale håndboldhold. Farsø KFUM HK’s damer i 2. division sluttede af på hjemmebane mod Holstebro. Ingen af de to hold havde noget at spille for - ud over æren.

“Desværre blev det et nederlag. Vi kom ellers rigtig fint fra start og kommer hurtig foran 3-1 og 7-4. Vi spiller faktisk rigtig godt, og de har svært ved at løse vores 7 mod 6 spil som Line Sørig styrer fantastisk. Vi går til halvleg med 13-10. Anden halvleg starter bestemt ikke godt - vi taber de første 10 minutter med 8-3, og det er lidt som om, at vi ikke kommer os helt over det. Det ender med, at vi taber 27-24, og må bare sige at de ville det mere en os i anden halvleg. Vi slutter på en 6. plads, hvilket er helt fint. Vi har ikke vundet over de hold, som slutter over os, men slået dem under. Alt i alt en helt acceptabel sæson, og nu venter der spillerne lidt pause, inden sommertræningen begynder”, lyder det fra holdleder Klaus Hansen.

Selv om de er færdige med deres kampe, vil Farsø-damerne formentlig følge med i, hvordan det går de tidligere samarbejdspartnere i Aars HK, som i denne weekend kan rykke op og gøre Farsø selskab i 2. division.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!