Fodbold: Efter et trist efterår blev foråret den helt store optur for de vesthimmerlandske hold.
Tekst & foto: Per Lyngby
Lørdag blev de sidste spark taget i forårets fodboldturnering, og set med vesthimmerlandske øjne, blev det et rigtig godt forår, hvor efterårets nedture blev afløst af flere opture. Lokaltindblik har dækket puljerne fra serie 1 til serie 3 og gør her status over holdenes resultater.
Det har været en fornøjelse at besøge de vesthimmerlandske stadions, hvor de fleste klubber efterhånden gør en del ud af at skabe en god stemning. Lokale klubfolk er på plads ved grill’en, hvor der fremstilles og serveres lidt godt til ganen. Noget som falder i publikums smag, og der en en tendens til flere tilskuere - måske hjulpet på vej af en række interessante vesthimmerlandske lokalopgør.
Serie 1:
Løgstør måtte i efteråret retur til serie 1 efter en skidt indsats i Jyllandsserien, hvor det kun blev til en enkelt sæson. Nu er holdet dog tilbage i den fornemme række efter en god sæson, hvor oprykningen allerede kom i hus med tre spillerunder tilbage. Holdet sluttede med at vinde 3-1 hjemme over Møldrup-Tostrup, hvor træner Jakob Brix Mouritsen selv kom på banen mod sin gamle klub.
Generelt har Jakob Brix Mouritsens udvalgte gjort det godt - med enkelte udfald på hjemmebane, hvor det i kampene mod Vestthy og Morsø ikke lykkedes holdet at vise det niveau, som det ellers har haft gennem sæsonen. Men Løgstør har været rækkens mest scorende hold med 41 mål og har også haft det bedste forsvar, hvor der kun er lukket 18 mål ind. Kan disse takter tages med i Jyllandsserien, bør det blive til mere end blot en enkelt sæson i rækken.
Serie 2:
Med tre lokale hold i samme pulje var der lagt op til mange spændende og interessante lokalopgør. Gundersted og Kvik-Aalestrup vage begge med fremme i kampen om oprykning til sidste runde, hvor de mødtes i en kamp, hvor vinderen kunne rykke op, hvis Nibe skulle snuble hjemme mod Doense-Vebbestrup. Nibe vandt 2-1, og dermed blev Gundersteds sejr på 3-2 værdiløs i oprykningssammenhæng. Men havde holdet ikke tabt hjemmekampen til bundholdet fra Doense-Vebbestrup midt i sæsonen, ville holdet sandsynligvis være rykket op. Det er dog tvivlsomt, om holdet på nuværende tidspunkt har niveauet til serie 1, og set over hele sæsonen har Nibe været det bedste mandskab.
FUIK var med fremme til der manglede tre runder. Holdet slog Nibe med 2-0 hjemme, overtog førstepladsen, og stod dermed med tre “finalekampe”. Det pres kunne det forholdsvis unge hold ikke stå for, og det sluttede med nederlag i de sidste tre kampe - senest med 0-1 hjemme mod B52.
Kvik-Aalestrup stod med en matchbold i hånden, da Nibe mistede point i næstsidste spillerunde, men da holdet selv tabte med 1-4 til Arden, var de reelt selv skyld i, at chancen smuttede fra dem.
Serie 3:
Med Strandby, Hornum og Aars 2 i samme pulje, var denne pulje lige så spændende som serie 2. Hornum tog hurtigt det meste af spændingen ud ved at gå fra sejr til sejr, medens Strandby efter en elendig start endelig kom i gang men konstant var to skridt efter lokalrivalerne. De grønblusede formåede dog som det eneste hold at slå Hornum, men da var det hele afgjort og Hornum på vej i serie 2. Sæsonen sluttede dog med, at der kun var et enkelt point mellem de to hold, da Hornum hjemme tabte med 0-1 til Aars 2, medens Strandby på udebane vandt 2-1 over nedrykkerne fra Svenstrup-Godthåb.
Beachtown Arena i Strandby viste sig i foråret som et uindtagelig fort, hvor hjemmeholdet vandt alle sine kampe.
Strandby tabte på udebane med 2-3 til et navnestærkt Aars-mandskab, som talte spillere, der også havde været på klubbens førstehold. Det affødte en protest - ikke fra Strandby - men derimod fra Valsgård, som længe lå til nedrykning og derfor havde brug for at Aars 2 ikke fik for mange point. Nu magede resultaterne sig sådan, at begge hold reddede sig alligevel. Og protesten havde formentlig heller ikke givet noget resultat:
“Vi havde naturligvis clearet tingene med DBU Jylland, så den protest får Valsgård ikke meget ud af - ud over en regning på 1500 kr.”, lyder det lakonisk fra Jakob Dyrman, som er træner for Aars IK’s bedste hold, som også spiller i serie 3.
Aars 1 lå længe på puljens førsteplads, men da holdet mødte LKB-Gistrup og Aalborg KFUM midt i sæsonen, blev der rokeret rundt i toppen, hvor Aalborg KFUM sluttede som en suveræn nummer 1, med LKB-Gistrup på andenpladsen og Aars på tredjepladsen.
Sæsonen viste, at Aars-holdet ofte formåede at vinde de tætte kampe og havde evnen til at vende kampe, som de ellers lå til at tabe. Stabiliteten var dog ikke god nok, og kampene mod de to hold, som sluttede over, endte i alle fire tilfælde med nederlag.
Der er ingen tvivl om, at den tidligere vesthimmerlandske storklub nok skal komme tilbage. Satsningen på unge spillere af egen avl bør som minimum kaste en oprykning af sig indenfor de næste to år, så holdet er oppe og lege med de fleste andre af kommunens større klubber. Det må dog være en torn i øjet at se, at Hornum nu er rykket forbi og fra næste år spiller i serie 2.
Serie 4:
Løgstørs andethold har haft en godkendt sæson, hvor det blev til en tredjeplads i pulje 52.
I pulje 54 slutter Vindblæs på andenpladsen - umiddelbart ikke til direkte oprykning, men måske med en mulighed, afhængig af en række forhold med udtrækninger o.l., hvor de bedste 2’ere kan komme i spil til oprykning. Det er ikke klarlagt ved redaktionens slutning.
Forårssæsonen har i øvrigt været ganske speciel for Vindblæs, som først tabte en kampe i sidste spillerunde - endda til bundholdet Nørager-Rørbæk, som slet ikke kunne stille hold til de to klubbers første opgør. Faktisk var sejren over Vindblæs holdets eneste i sæsonen. Ikke mindre end 7 gange spillede Vindblæs uafgjort, bl.a. i de to opgør mod puljens oprykkere fra Klejtrup.
FUIK’s andethold spillede i samme pulje som Vindblæs og slutter på en 5. plads - lige over nedrykningsstregen.
