Fredag d. 24. maj 2019 - �rgang 14

Populært motionsløb afvikles i år for 12. gang

23-03-2018

Himmerland Forsikring er på 12. år sponsor for Himmerland-løbet i Myrhøj- og Uhrehøje plantager.

Søndag 8. april er det igen tid at spænde løbeskoene på, for da er Himmerland Forsikring for 12. gang sponsor for motionsløbet Himmerland-løbet. Løbet har en distance på ca. 5 km og afvikles som de tidligere år med Farsø Tri og Trim som arrangør. Farsø Tri og Trim afvikler i forbindelse med løbet også det populære løb Uhrskov Trail  med mulighed for at løbe maraton eller halvmaraton. Som noget nyt bliver der i år også afviklet et løb på 10,5 km.

Start og målområdet er for alle tre distancer ved Uhrehøjehuset, som ligger smukt placeret i Uhrehøje Plantage og med parkering på marken tæt ved huset. Løbsruterne går fortsat gennem den dejlige natur og terræn i Myrhøj- og Uhrehøje Plantager.

Himmerland-løbet er for alle, idet der løbes på nemt fremkommelige stier næsten uden stigninger. Starttidspunktet er kl.12.30, hvilket giver mulighed for at flere er samlet samtidig i målområdet efter veloverstået løbetur og kan være med at klappe de trætte maratonløbere i mål. Maratonløberne bliver skudt i gang kl.10.00, halvmaraton kl.12.00.

Uhrskov Trail hører til et af landets hårdeste halvmaraton & maratonløb. Ruten er fortrinsvis på bløde stier gennem nåleskov, og er voldsomt kuperet, især Uhrehøje Plantage er berygtet for sine stejle bakker. En hård nyser for maratonløberne, for hvem det gælder, at de skal igennem ruten hele 2 gange.

Udover de mange bakker kan skovens underlag også være en udfordring på denne årstid . Det kan være fedtet og glat – især i vådt vejr - og stierne har desuden mange fritliggende rødder, så det kræver stor opmærksomhed på, hvor man sætter fødderne. Men det netop disse egenskaber der samtidig gør løbet til en kæmpe oplevelse, og skoven er så smuk om foråret!

Der er medalje til alle børn, som gennemfører Himmerland-løbet. Himmerland-løbet blev afviklet første gang i 2006 efter at Himmerland Forsikring havde købt Myrhøj Plantage for at sikre at så mange som muligt kunne få en naturoplevelse i noget af det flotteste himmerlandske natur.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!