Onsdag d. 24. april 2019 - Årgang 14

Sikker gevinst til Aars på Salling

03-02-2019

Håndbold: Løgstør leverer svingende resultater i 3. division.

Tekst: Per Lyngby

Det har været en forholdsvis stille weekend for det vesthimmerlandske håndboldhold, hvor kun Aars og Løgstørs herrer har været i aktion.

På forhånd lignede det en svær opgave for Aars, da de drog til udekampen mod HRH-Roslev fra Salling. Der var dog aldrig for alvor spænding i kampen, som Aars vandt med hele 30-22. Aars er placeret på fjerdepladsen men med en teoretisk mulighed for at avancere til tredjepladsen, hvor Hjallerup ligger med et point og en kamp mere end vesthimmerlændingene.

I 3. division er Løgstør lige så svingende som den gamle kanalbro er det i højsæsonen. Efter den overraskende sejr over Aalborg HK tabte muslingedrengene med 18-31 til Nordthy, som ligger placeret lige over Løgstør i tabellen. Man kan derfor frygte for holdets kommende kamp om tre uger, hvor topholdet Tvis gæster Lanternen.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!