Groes Cafe og Bageri var atter i år sponsor ved golfklubbens pinsematch, som blev afviklet 2. pinsedag. I alt havde 60 medlemmer tilmeldt sig.
Vejrguderne var nogenlunde stemt med sol det meste af dagen, men dog lidt vind, som udfordrede spillerne lidt ekstra. Traditionen tro blev der startet med et flot morgenbord sponseret af Groes Cafe & Bageri allerede kl. 08, så spillerne skulle tidligt op for at deltage.
Matchen blev afviklet som en Irish Rumble holdmatch. Her spiller deltagerne hver sit individuelle spil, men resultatet samles på et fælles holdkort, hvor der skiftevis kun skal bruges det bedste resultat fra 1, 2, 3 eller 4 spillerne. Inge Thomsen foretog præmieoverrækkelsen af de mange fine præmier, assisteret af dagens matchledere Marianne Bang, Søren Ahlburg og Mogens Christiansen.
Tættest flaget på hul 5 blev vundet af hhv. Marianne Bang med 10,54 meter og Mathias Ahlburg med 1,85. På hul 11 vandt Ulla Birk med 2,95 meter og Keld Jensen med 2,95 m.
På hul 8 skulle spillerne kæmpe om at komme tættest flaget i 2 slag, og her vandt Jonna Mortensen med 10,16 og Mogens Christiansen med 2,95 meter.
I holdspillet var der kamp om placeringen, idet flere hold lå tæt, men holdet bestående af Karsten Svendsen, Ole Strange, Ove Bang og Anders Veggerby blev bedst med 94 point.
2. pladsen spillede Jonna Mortensen, Helle Veggerby, John Jørgensen og Marianne Bang sig til med 92 point og endelig 3. pladsen til Peter Rasmussen, Lisbeth Eskildsen, Kjeld Sørensen og Jens Andreasen med 90 point.
Efter matchen var Groes Cafe og Bageri og Mesterslagteren v/Claus Axelsen sponsor med pølser og brød til alle spillerne. Marianne Bang takkede sponsorerne for den fine beværtning og præmierne, og derefter udråbte alle et hurra-råb for dagens sponsor, dagens vindere og Løgstør Golfklub.