Fodbold: Gundersted er fortsat ubesejret i foråret - fire mål af samme spiller.
Tekst & foto: Per Lyngby
Der er endnu ikke noget hold, som har kunnet besejre Gundersted i fodboldens serie 2 i dette forår. Lørdag hentede holdet endnu en sejr og 3 solide point, da det i den stegende middagshede blev 4-1 over St. Restrup på udebane.
Så spørgsmålet er nærliggende: Er Gundersted ustoppelige?
“Arhh, ustoppelige er vist i overkanten. Men i dagens kamp var det vores egen koncentration, som var den sværeste modstander. Jeg havde forventet mig mere af St. Restrup, men det var kun et spørgsmål om, hvor meget vi ville vinde. Rene “Nuggi” Petersen blev noteret for alle fire mål, to i første halvleg og to i anden. Og vi burde og skulle have vundet meget mere imod et tandløs Restrup-hold.De skulle have et straffe for at komme på måltavlen i en kamp, som mindede meget om en sommerkamp.. Men 3 point på kontoen og ingen skader og karantæner i et tætpakket program i den kommende uges tid”, lød det efter kampen fra Gundersteds Mikkel Lindhardt Hansen.