Mandag d. 25. marts 2019 - Årgang 14

Vindblæs er tilbage i serie 4

14-10-2018

Det var lidt af en overraskelse, da Vindblæs' førstehold rykkede ud af serie 4 efter at have været en fast del af toppen sæsonerne forinden. En sløj sæsonstart gjorde at mange kampe blev tabt, og en vild slutspurt var ikke nok for holdet.

Men et efterår i serie 5 har båret frugt, og VB har gjort kort proces. Allerede i 8. runde lørdag den 6. oktober rykkede holdet op, da det slog Ravnkilde hjemme 1-0. Det var en kedelig affære, da Ravnkilde kæmpede rigtig godt - men intet skabte - til sidste slutfløjt.

VB havde et hav af chancer, men tanken om oprykning gjorde, at spillerne skød med løs krudt. Men i 75. minut havde Mathias Rasmussen fra VB en god dribletur op af banen, laver tunnel på 2 mand på vejen og sender VB's Torben Zefting i dybden, der også laver tunnel på sin mand i kanten af feltet og skyder en høj skruebold hen mod bagerste stolpe til 1-0, som blev resultatet. Vindblæs rykkede op, da Arden havde dårligere indbyrdes resultat, selvom de skulle få lige så mange point.

Oprykningen blev fejret hjemme på Kalhuer Park, og nu venter der et spændende forår, hvor VB har meget at vise.

I går blev Aalestrup besejret ude med 4-0 på 2 mål af Torben Zefting, 1 af Simon Musaeus, og 1 af Kevin Hansen. Den fronttrio står noteret for 30 mål til sammen. Henholdsvis 10, 11 og 9 mål.

Simon Musaeus er også assistkonge med 8 assists. Indtil videre er Vindblæs noteret for 25 point ud af 30 mulige og en målscore 43-9 inden sidste kamp ude mod Nørager, og den målforskel vidner om, at holdet også har en solid bagkæde. Det ligner et hold der er klar til serie 4 igen.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!