Frivillige Hænder på Røde Kors Hjemmet i Løgstør fejrede tirsdag foreningens 20 år jubilæum.
Tekst og foto: Jacob Dalgaard
De frivillige i Frivillige Hænder var også på deres jubilæumsdag trukket i arbejdstøjet, da de som værter havde indbudt til boller og kagemand.
Omkring 60 mennesker var mødt op til en festlig eftermiddag med flag og taler. Der var også musikalsk underholdning af Den Skaldede Pædagog, hvis borgerlige navn er Thomas Holst. Han har gennem de seneste 7-8 år været på besøg på Røde Kors Hjemmet flere gange, og er et velkendt ansigt på plejehjemmet.