Opsigelse
Dette er sponsoeret indhold
Hvad er en opsigelse?
En opsigelse er, når man bringer et ansættelsesforhold til ophør. En medarbejder kan sige op på sin arbejdsplads, og omvendt kan en arbejdsgiver også opsige en medarbejder.
Der er en opsigelsesperiode, hvor udgangspunktet er, at medarbejderen stadig møder op på arbejde, mens arbejdsgiveren betaler medarbejderen løn.
Opsigelse er modsat bortvisning, hvor arbejdsgiveren eksempelvis ikke betaler løn. Her stopper ansættelsesforholdet med det samme. Det betyder, at medarbejderen ikke skal møde ind eller får løn.
Har du brug for hjælp med din opsigelse så klik her.
Hvornår må man opsige en medarbejder
Hvis man som virksomhed vil opsige med begrundelse i medarbejderens forhold, vil det ofte kræve, at virksomheden har givet medarbejderen en forudgående advarsel og medarbejderen dermed har mulighed for at ændre adfærden.
Parterne skal derudover være opmærksomme på ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven, som medfører, at en virksomhed ikke må opsige en medarbejder grundet eksempelvis alder, køn, graviditet, handicap m.m. Nogle persongrupper er derfor særligt beskytte, uanset om de er ansat som funktionær eller ej.
Hvis du er ansat som funktionær, er du beskytte efter funktionærloven. Der er opstillet et krav om, at opsigelsen skal være saglig begrundet, hvis medarbejderen har været ansat i 12 måneder inden opsigelsen. Lignende krav er typisk at finde i overenskomster.
Man sondrer mellem en saglig begrundelse i medarbejderens forhold eller virksomhedens forhold.
Et eksempel på virksomhedens forhold kan være besparelser eller omstrukturering. Der er dog stadig krav om, at virksomheden kommer med en saglig grund for, hvorfor lige netop den enkelte eller en flerhed bliver opsagt, fremfor andre.
Et eksempel på en begrundelse i medarbejderens forhold kan være tillidsproblemer eller for meget sygdom.
Hvis det skulle ske, at opsigelsen er usaglig i enten funktionærlovens forstand eller overenskomstens forstand, kan medarbejderen være berettiget til at få en godtgørelse. Tilsvarende vil gælde, hvis opsigelsen er sket i strid med ligebehandlingsloven
Du bør, som læser, ikke lade artiklen stå alene i forhold til konkrete, juridiske problemer, men derimod søge individuel rådgivning i form af at konsultere en advokat. Vær også opmærksom på, at artiklen kan være forældet, også efter ganske kort tid f.eks. på grund af praksisændringer eller på grund af ændret lovgivning.