På grund af vejrsituationen indstilles dele af affaldsindsamlingen i dag torsdag den 2. december 2021 i Vesthimmerland.
Indsamling af dagrenovation gennemføres i begrænset omfang. Den resterende del forsøges indsamlet i morgen fredag den 3. december - de steder, hvor der er ryddet for sne hen til affaldscontaineren. Ellers vil tømning af dagrenovation ske på næste ordinære tømningsdag.
Det oplyser Vesthimmerlands Forsyning i en servicemeddelelse, hvori der endvidere står:
Emballageaffald
Indsamling af genanvendeligt emballageaffald indstilles resten af dagen. Det vi ikke nåede i dag, henter vi de kommende hverdage.
Storskrald
Indsamling af storskrald indstilles resten af dagen. Dagens ruter udsættes til næste torsdag den 9. december.
Kontakt
Er din adresse påvirket af dagens indsamling, kan du på MIN SIDE se din nye tømningsdato, som vi løbende opdaterer. Har du spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte os på 98683200 eller info@vhforsyning.dk