Tre forskellige autocampister i Løgstør har i løbet af weekenden anmeldt tyveri af elcykler. Tyverierne er sket, mens autocamperne holdt parkeret på stellpladsen på Kanalvejen.
En anmelder har fået stjålet en såkaldt Fatbike til en værdi af 10.000 kroner, selv om cyklen var lænket fast til autocamperen.
En anden anmelder har mistet en elcykel af mærket Eza til en værdi af 11.000 kroner. Den sidste cykel, der er meldt stjålet er af mærket X-Zite og har en værdi af 9.000 kroner.