Folkeuniversitetet i Vesthimmerland inviterer i aften til foredrag om præsidentvalget i USA.
Valgkampen i USA kan ikke blive mere spændende, og sjældent har der stået mere på spil end nu. Der er en masse spørgsmål, som trænger sig på, og dem forsøger Michael Bach Henriksen, kulturredaktør på Kristelig Dagblad, at besvare i aften i Ranum.
Han holder foredraget "Hvad er det særlige ved USA? Forstå præsidentvalget 2024" Det sker i Folkeuniversitetet i Vesthimmerland, og det foregår på Ranum Efterskole.
Foredraget bygger på talrige rejser, en lang række interviews med amerikanske forfattere og tænkere, og bogen "USA i det 20. århundrede", der udkommer i en ny udgave op til valget.