Den danske storinvestor, der i løbet af foråret og sommeren har vist interesse for at købe DanParcs' feriecentre i Rønbjerg og Søhøjlandet i Gjern, har nu definitivt trukket følehornene til sig. Det oplyser salgs- og marketingschef hos DanParcs, Betina Nysten.
Hun tilføjer, at DanParcs nu fortsætter efter den hidtidige strategi. Feriecentrene er ikke som sådan til salg. Købstilbuddet kom helt uopfordret, og derfor bliver der ikke søgt andre købere, oplyser Betina Nysten.