Overlade Friskole og Børnehus holdt i går trivselsdag, hvor samarbejde skulle munde ud i lækre lagkager.
Det var Overlade Friskoles elevråd, der havde arrangeret trivselsdagen, som var for alle elever fra 0. til 9. klasse. Eleverne skulle på trivselsdagen løse forskellige samarbejdsøvelser, hvor de ved hver øvelse kunne vinde en ingrediens til en lagkage, og trivselsdagen blev naturligvis afsluttet med at spise lagkagerne.
Humøret var højt hele dagen igennem i det sommerlige forårsvejr. Trivselsdagen havde til formål at styrke samarbejdet og relationen mellem
alle skolens elever.