Arkivernes dag markeres med ekstraordinær åbning på Løgstør Lokalarkiv lørdag d. 9. november i tiden 10.00 – 12.00.
Personalet står denne dag til rådighed med hjælp og viden. Det er sammenslutningen af lokalhistoriske arkiver, SLA, der er den samlende organisation bag disse arrangementer. Enkelte år har der været et fælles tema for arkiverne på denne dag. Det er der ikke her i 2024.
Løgstør lokalarkiv har en relativ stor arkivsamling på cirka 500 hyldemeter. Arkivets opgave er bl.a. at samle arkivalierene, registrere disse således at de er tilgængelig for fremtiden. Arkivet i Løgstør har 64 år på bagen. Det var tidligere bibliotekar N.H. Lindhard, der i 1960 opstartede Løgstør Lokalarkiv.
Arkivet har ud over de mange arkivalier en meget omfattende samling af lokalhistoriske bøger. Endelig har arkivet en stor Skjoldborgsamling. Alt det, der er registreret på Løgstør Lokalarkiv kan ses på Arkiv.dk. Her kan man læse, hvad der findes på arkivet, men man skal på arkivet for at få arkivalierne i hånden.
Løgstør Lokalarkiv har en ugentlig åbningsdag - torsdag i tiden 14.00 – 16.3Arkiv viser en halv 0, men på arkivernes dag er der ekstraordinært åbent. Arkivet er vært ved et rundstykke og en kop kaffe.
Arkivet har i dagens anledning fundet lokalhistoriske bøger frem, som arkivet har i mange eksemplarer. Disse bøger sælges denne dag til en fordelagtig pris.
De to vedlagte billeder er Næsborg- Salling Oudrup sogneråd med damer i 1943 samt Løgstør Byråd 1950 – 1954.