FDF Løgstør holdt åben hus med masser af aktiviteter hele søndag eftermiddag.
Der var blandt andet bagagerumssalg, kemiforsøg, kartoffelkværn, flytte ærter på tid, hovedbrud, lave bolsjer, støvlekast, det muntre køkken, sækkeløb m.m.
Vejret vr med FDF Løgstør, og mange havde fundet vejen til FDF-huset Skansen. Der kunne købes kaffe og kage, sodavand og pølser, og da Lokaltindblik.dk” besøgte Skansen, summede det af aktiviteter, og børn og voksne hyggede sig.
Britta Hougaard, formanden for FDF Løgstør, viste rundt og fortalte om aktiviteterne omkring FDF.
I øjeblikket er der 35 medlemmer, og vi skulle hilse fra Britta og sige, at der er plads til mange flere. Og det er lige fra 3 år og op til de 99 år.
Hver onsdag har man FDF aften fra 18 til 20 og derudover er der weekendture, filmaftener (fra 6.klasse alderen) og deltagelse på landslejr.
Man har et flot hus (Skansen) og derudover hytter ved Nibe. Både hytter og Skansen kan lejes af alle, og det hele holdes i orden af medlemmerne selv. Det er nemlig også en aktivitet til børn og voksne.
Fremover prøver man at holde familiebaserede aktiviteter, hvor forældre med børn er fælles om oplevelserne. Dette i erkendelse af at børn og forældre knytter sig tættere til hinanden end for år tilbage.
Derudover fortalte Britta om teambuildings-øvelser og opgaver. Oplevelser, som alle interesserede, både privatpersoner, virksomheder og andre grupper, kan hyre FDF Løgstør til.
FDF er for alle dem, der er vild med oplevelser, udfordringer og social samvær/forståelse. At mange af aktiviteterne så foregår i naturen, giver oplevelserne en ekstra stor dimension.