Lørdag blev der holdt folkemøde i Næsborg og Tolstrup, hvor landsbyernes fremtid var til debat. Både politikere og græsrodsbevægelsen var mødt op til debat med borgerne.
Tekst og foto: Jacob Dalgaard
Landdistrikterne befinder sig i en dødsspiral!
Med den indledning havde ordstyrer, tidligere borgmester og formand for Folketinget, Christian Mejdahl, ridset alvoren bag dagens emne op, da cirka 100 mennesker var mødt op til folkemøde i Tolstrup Forsamlingshus.
Landsbyerne affolkes, og det havde en gruppe af lokale borgere med tilknytning til Næsborg sat sig for at gøre noget ved. Derfor var der inviteret folk med indflydelse til at sidde i panelet på Folkemødet. De fire er borgemester Per Bach Laursen, folketingsmedlem Bjarne Laustsen, digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre samt formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.
Sidstnævnte indledte med at ridse de mange udfordringer op, som landdistrikterne tumler med. Men han sagde også, at uanset hvordan rammerne udefra sættes, er det afgørende, at borgerne ude i landdistrikterne selv tager skeen i den anden hånd.
-Jo mere i viser livskraft og vilje, jo større muligheder har I for at få opbakning fra kommunen.
Det skal være lettere
I følge Marie Bjerre er Venstre og regeringen på vej med udspil, der skal gøre livet ude i landdistrikterne lettere. Én af hjørnestenene er at afbureaukratisere foreningslivet, fordi de frivillige ildsjæle er bærende kræfter i landsbyerne.
Hun nævnte et eksempel, hvor frivillige skulle sende 32 ansøgninger for at holde en byfest. Det skal være muligt kun at sende én ansøgning, og så bør den også kunne gælde for 3-4 år, sagde ministeren. Hun vil også gerne forenkle GDPR-reglerne i forhold til bestyrelsesmedlemmers identifikationskrav til bankerne.
-Nogle af landdistrikternes udfordringer handler om bureaukrati og administration og det bøvl, det medfører. Det bliver vi simpelthen nødt til at tage alvorligt som politikere, sagde Marie Bjerre.
Bosætning hæmmes af bankerne
Christian Larsen, der er direktør for virksomheden Reka i Aars, var én af de fremmødte på folkemødet. Han oplever, at nye medarbejdere har svært ved at få finansieret boliger i landsbyerne udenfor Aars. Derfor har virksomheden netop ageret bank for to medarbejdere.
Men det er ikke en virksomheds opgave, påpegede han overfor politikerne. Men banker og kreditforeninger står i vejen for bosætning i landsbyerne. Det er et problem, som politikerne må gøre noget ved, fastslog Christian Larsen.
Problemstillingen er ikke ny, men i følge Marie Bjerre fastholder bankerne, at de ikke blokerer for finansiering i landsbyerne. Derfor efterlyste både hun og Bjarne Laustsen konkrete eksempler fra forsamlingen for at kunne gøre noget ved det.
Flere i forsamlingen ytrede, at de havde kendskab til sager om manglende villighed fra bankerne til at finansiere boligkøb på landet, hvilket blev opfattet som en vigtig hindring for udvikling.
Alternative transportmuligheder
Et andet emne på folkemødet var udfordringerne med den kollektive trafik i landdistrikterne. Det er et reelt problem for borgere uden bil, fordi det mange steder ikke er muligt at tage hverken tog, bus eller sågar en taxa.
Bjarne Lausten er fortaler for at udvide ø-ordningen, hvor private må køre taxi mod betaling.
-Vi skal have nogle praktiske løsninger, så man kan give de penge, som NT skulle have haft, til naboen, som jo også skal have tanket bilen op engang imellem, sagde Bjarne Laustsen.
Borgmester ønsker nye muligheder
I Vesthimmerlands Kommune er der gennem en årrække fjernet omkring 300 huse med kommunens mellemkomst. Det er afvikling, som ikke i sig selv udvikler landsbyerne, men det forskønner.
Borgmester Per Bach Laursen sagde på folkemødet, at han gerne vil udfordre planloven.
-Når 15 boliger fjernes, hvorfor må vi så ikke få lov til at opføre 15 nye attraktive boliger langs kysten eller i et kuperet terræn, spurgte han retorisk.
Derudover understregede han også kommunens prioritering og økonomisk støtte til frivillige kræfter, fordi det er vigtigt, at initiativer kommer nedefra.
Regnfuld rundvisning
Folkemødet startede med en andagt i Næsborg Kirke, hvor sognepræst Torben Haahr drog paralleller mellem dagens folkemøde og kirken, som gennem århundrede har været ramme for folkemøder hver søndag.
Bagefter blev de mange deltagere i bus kørt på guidet rundvisning rundt i Næsborg sogn med Susanne Tvergaard, Bent Hjort Knudsen og Christian Mejdahl som guider. Den ene af busserne var Limfjordsmuseets Bedford bus fra 1954. Massiv regn og mangel på ventilation fik ruderne til at dugge til, så passagerne med Bjkarne Laustsens ord måtte sætte deres lid til, at det, som Christian Mejdahl fortalte, faktisk var derude bag de duggede ruder.
Næsborgerklæringen
Hvorvidt Folkemødet i Næsborg bliver en enlig svale, eller om det følges op af et nyt, er endnu ikke afgjort. Men Gunnar Villumsen, som er medarrangør er godt tilfreds med dagens udbytte, som gik over al forventning.
Mødet skal munde ud i en Næsborgerklæring med nogle konklusioner over lørdagens debat, som senere vil blive offentliggjort. Om erklæringen får en effekt, eller landdistrikterne fortsætter ind i dødsspiralen, må tiden så vise.
