Stenaldercenteret i Ertebølle fortæller en del af Danmarkshistorien, og denne sommer beretter leder Søren Hansen - som en del af limfjordsfortællingerne - om Danmarks befolkning for 7000 år siden.
Det stod ikke skrevet over Søren Hansens vugge, at han skulle bestyre et stenalder-center og bruge en betydelig del af sin tid på at fortælle om de stenalderfolk, som for 7.000 år siden befolkede egnene her ved Limfjorden. Han er egentlig murer og uddannet som bygningskonstruktør, men siden 1. juni sidste år har der stået leder af Stenaldercentret Ertebølle på hans visitkort.
Som medlem af byrådet i Vesthimmerlands Kommune kom han i bestyrelsen for Stenaldercentret. Det stod hurtigt klart, at der skulle noget meget radikalt til for at redde centret. Vesthimmerlands Kommune havde nemlig fjernet hele driftstilskuddet.
”Det var bare for godt til at lade det gå konkurs, og derfor måtte vi igennem en meget skrap kur. Vi måtte så at sige starte helt tilbage i stenalderen, og eksempelvis måtte vi af Ertebølle Camping låne en nødstrømsgenerator for at få lys. Elektricitetsregningerne var af naturlige grunde ikke blevet betalt, og der var slukket for både strøm og varme”, fortæller Søren Hansen.
Det ser ud til, at satsningen er lykkedes; i hvert fald er centrets gæstebog fuld af lovord: ”en rigtig god oplevelse” og ”en oplevelse af de helt sjældne”, skrev nogle af sidste sommers gæster.
Vore tidligste forfædre
Når man står her ved Ertebølle-skrænterne i det smukke naturområde ved Limfjorden, kan man kun komme til den konklusion, at også stenalderens jægere og samlere havde sans for naturens skønhed, siden de slog sig ned her. Under turen gennem Stenaldercentret fortæller Søren Hansen om naturen på stedet for omkring 7.000 år siden, og om de mennesker, der levede her. Han kommer ind på, hvordan jægerne udnyttede naturens rigdomme, og hvordan ændringer i klimaet og landhævning betød nye betingelser for stenalderfolket ved Limfjorden. Det gør han med et glimt i øjet, og det er bestemt ikke kedeligt at høre på.
Navnet Ertebølle er blevet kendt viden om, fordi landsbyen kom til at lægge navn til den periode i Danmarkshistorien, som kaldes Ertebøllekulturen. Baggrunden er den køkkenmødding, som Nationalmuseet udgravede i 1890’erne. Den kan dateres til perioden 5.200-4.200 f. Kr. og indeholder rester af fisk, østers, vildsvin, hjorte, elge og urokser. På den måde ved vi ganske nøjagtig, hvad der var på stenalderfolkets menu, og at stenalderfolket altså både hentede mad i fjorden, men også gik på jagt i de store skove.
Benny er en dame
Når fortællingen indendøre er slut, er man velkommen til at gå udenfor, hvor man på den rekonstruerede boplads kan se, hvordan datidens hytter så ud, og hvordan flint bliver til økser og andre redskaber. Der er også en stammebåd og mulighed for at øve sig i bueskydning. Bliver man sulten, kan man bage sig et snobrød, og ellers er gæsterne velkomne til at medbringe mad og drikke. Og ikke mindst vigtigt for de yngste deltagere: man kan hilse på fårene, gederne, kaninerne og næsebjørnen Benny, som trods navnet faktisk er en dame. Hun har for øvrigt fået sig en kæreste ved navn Jackie.
