Medlemmerne i Aars Y´s Men´s Club har længe været i gang med at gøre klar til årets julemarked på Markvængets Genbrug i Aars.
Den 7. december kan man finde mange julegenbrugsting til at pynte op med i advents -, og juletiden. Det er denne lørdag også muligt at købe pyntegrønt og færdiglavede smukke juledekorationer, og så sælges der også hjemmebag og andre nye, hjemmelavede ting.
Aars Y´s Men´s Club oplyser, at al indtjeningen fra julemarkedet går til Barnets blå Hus i Aars.