AUBO Køkken & Bad og Sadolin Farveland i Løgstør har pr. 1 oktober indledt samarbejde med JVK Vinduer A/S, som har udvidet med en udstilling i butikken.
I udstillingen vil der efter aftale være mulighed for at mødes med vinduesrådgiver Jørgen Sabroe, for at få professionel rådgivning og se det brede udvalg af vinduer og døre fra JVK.
JVK Vinduer leverer dansk producerede vinduer og døre i træ, træ/alu, mahogni og plast med 10 års garanti. Samtidig kan JVK vinduer igennem et bredt netværk af vinduesmontører tilbyde kunden hjælp med montering af de nye vinduer og døre.
Indehavere af AUBO Løgstør, Morten Johnsen og Rene Danielsen, er glade for det nye samarbejde.
”Vi har føjet endnu et punkt til vores i forvejen brede program af køkken, bad, maling, gulve, klinker og brændeovne. Vi ser frem til at vi nu også kan tilbyde vores kunder nye vinduer og døre i vores butik."
Se mere her: http://jvk.dk/produkter.html