Streamer i bagruden skal igen i år reklamere for Løgstør Open-Air.
Lørdag den 9. juni vil folkene bag Løgstørs største koncert, Løgstør Open-Air, stå på gaden i Østerbrogade i Løgstør og uddele streamers til bagruden. Til gengæld deltager bilisterne i en konkurrence om 3 gratis billetter til koncerten den 18. august inklusive øl- og madbilletter. For at vinde kræves imidlertid, at streameren stadig sidder i bagruden, når LOA-gruppen i uge 32 kommer på kontrolbesøg hos 3 personer.
En tilsvarende konkurrence kørte sidste år, og den fik stor opmærksomhed og mange besøg på Løgstør Open-Air's hjemmeside
http://www.logstoropenair.dk.Planlægningen af koncerten skrider planmæssigt frem. I forhold til sidste år kommer der flere kræmmerboder. Desuden vil Sikker-Sex-Løberne igen være at finde på pladsen. Sikker-Sex-Løberne er en række frivillige, som rejser rundt på landets festivaler og rådgiver de unge mennesker om sikker sex.
På madsiden er der lavet aftaler med 4 lokale leverandører, der hver især vil særge for at mætte de mange munde. De 4 er Kæ,pe Hot, Pavillon Christiansminde, Café Kulgården og Løgstør Parkhotel.