Birthe Kjærsgaard har i år levet af sin kunst i 50 år og udgiver nu sin nye bog: Akrylmaling.
Udgivelsen fejres til Kreative dage messen i Frederica og til bogmessen i Bella centret. Men også i Løgstør bliver det fejret. Den 16. og 17. november afholdes der i Birthes atelier en retrospektiv udstilling, hvor hun udstiller malerier tilbage fra starten for 50 år siden og op til i dag, og på den anden side af gaden i Galleri Ulrik vil der være udstilling af de nye malerier og skulpturen samt udstilling af Vivi Vangs smykker, Ebbe Danielsen med ting i træ og Ingrid Plejdrup med pileflet.
Siden Birthe Kjærsgaard som 18-årig malede sit første værk, har hun skabt sig en lang karriere som professionel kunstner. Hun er uddannet fra Århus Kunstakademi og har videreuddannet sig inden for kunstterapi. Hendes kunst er blevet optaget på flere censurerede udstillinger, og i 2006 modtog hun et legat til et tre måneders ophold på Det Danske Institut i Athen. Sideløbende med sin kunstneriske praksis har hun i mere end 20 år drevet Galleri Fiskehuset i Løgstør og afholdt malekurser i Grækenland, Sydafrika, Spanien og Færøerne. Birthe er anerkendt for sin evne til at undervise både nybegyndere og erfarne kunstnere i at udfolde deres kreative potentiale.
Inspirerer både nybegyndere og erfarne kunstnere med ny bog
Birthe deler sine mangeårige erfaringer og metoder i bogen Akrylmaling, som udkommer i slut oktober 2024 på Forlaget Dreamlitt. Denne bog er ikke blot en praktisk guide til akrylmalingens mange teknikker, men også en invitation til at finde et kreativt pusterum midt i en travl hverdag. Med letforståelige anvisninger og inspirerende øvelser henvender bogen sig både til nybegyndere, der ønsker at lære akrylmalingens grundprincipper, og til erfarne kunstnere, der vil udforske nye teknikker. Målet med bogen er ikke kun at lære teknikkerne bag maleriet, men at give læseren et redskab til at finde indre ro gennem kunstens univers.
Lørdag den 23. november vil der blive signeret bøger i den lokale boghandel, Kontur i Løgstør.