Divaen lyste op i en smuk fortolkning af ”Life on Mars”, og Pjerrot jagtede lys i ”Changes”, mens det hele kulminerede med den stærke version af ”Heroes”.
Bowie elskede og levede for iscenesættelsen, og det lykkedes ham endda at iscenesætte sig selv efter sin død med sit post mortem-album, hvor nummeret ”Lazarus” stammer fra. Det indledes med: ”Look up here, I’m in heaven”, og dette dystre nummer bliver smukt iscenesat med heksemutter med sin kedel.
Forestillingen rummede ikke kun fantastiske vokaler og scenografi, men også en dyb forståelse af Bowies livslange leg med identitet og iscenesættelse. Fra den dystre “Lazarus” til den festlige “Let’s Dance”, viser eleverne, hvordan Bowies temaer om magt, kærlighed og tidens gang stadig er relevante i dag.
VHG's produktion var en imponerende hyldest til Bowie og en unik oplevelse for både deltagere og publikum.
