Der var tryk på, da Ostemanden i Vindblæs i dag åbnede sit årlige julemarked.
Tekst og foto: Jacob Dalgaard
Hver en kvadratmeter i butikken og det ekstra opstillede telt var udnyttet og fyldt op, da julemarkedet hos ostehandleren i dag kl. 13 slog dørene op. Adskillige udstillere havde fået plads, og vanen tro dukkede mange mennesker op for at se på juletræer, juledekorationer, julekort, juleost, julekager, julevin og mange andre julerier.
Et andet trækplaster er utvivlsomt de mange smagsprøver på delikatesser, som julemarkedet også byder på. Der er også smagsprøver på den mere end 10 år gamle lagerost Grana eller Madrigal, som hakkes i stykker med en hammer.
Ostemandens julemarked holder åbent i dag indtil klokken 17