Pengene er bevilget, og de første tilladelser er i hus til en omfattende havneudvidelse i Løgstør. Her kan du for første gang se en visualisering af den nye marina.
Af Jacob Dalgaard
Løgstørs forvandling til turistby har i efterhånden mange år afstedkommet et ønske om plads til flere sejlende turister. Såvel gæstesejlere som fastliggere. Flere ideér har været i spil, men pengene har aldrig været til stede til at realisere dem.
Da Vesthimmerlands Kommunes budget i efteråret 2020 kom sikkert i havn med alle 27 byrådsmedlemmer ombord, blev alle sejl sat til for omsider at få havneudvidelsen søsat for nu at bruge nogle maritime metaforer. 65 millioner kroner blev reserveret til at udvide lystbådehavnen og sikre Løgstør by mod oversvømmelser.
Et projekt af den kaliber kommer ikke alene ved at overføre pengene. Der pågår omfattende forberedelser, inden den første sten kan lægges. I spdsen for den opgave står en garvet herre med mange års erfaring på området. Det er Carsten Agesen, leder af Team Havn, Natur og Byrum under Vesthimmerlands Kommune. Han har haft ansvaret for Løgstør havn helt tilbage til Løgstør Kommunes tid.
Kystdirektoratet har sagt god for marina
Og forberedelserne er i fuld gang, fortæller Carsten Agesen. Da havneudvidelsen foregår ude i Limfjorden, er Kystdirektoratet eneste myndighed, der skal give tilladelse til at etablere en ny lystbådehavn. Og den tilladelse er sådan kommet i land, siger teamlederen.
Der er dog en enkelt uafklaret knast, forklarer Carsten Agesen. Sejlrenden ud for projektområdet er 120 meter bred og holder sig selv fri for tilsanding. Lidt længere mod sydvest er sejlrenden 75 meter bred og skal jævnligt uddybes for ikke at sande til. Men ved den nye marina går sejlrenden meget tæt på kysten, hvilket er godt for Løgstørs muligheder for at tiltrække sejlere. Men det betyder også, at sejlrendens bredde vil blive indsnævret lidt med den nye marina.
Søfartsstyrelsen er høringsberettiget, og de har endnu ikke givet tilsagn til marinaens placering i sejlrenden. Men Carsten Agesen mener, der er gode argumenter for at få det tilsagn. Simpelthen fordi, at når skibstrafikken på det smalleste sted kan passere på 75 meter, så kan den også komme forbi marinaen, selv om de 120 meter indskrænkes med nogle meter.
63 ekstra bådpladser
Imens myndighedsbehandlingen pågår, har arkitektfirmaet LYTT arbejdet med at designe den nye marina. Det forslag skal naturligvis en tur omkring byrådet til endelig godkendelse, men det tager udgangspunkt i den placering, som tidligere er lagt fast fra beddingpladsen til Dampskibsbroen med 63 nye bådpladser. Herunder også flere større både.
Anlægget består af ydermole, brodæk, pælepladser, klimaskærme og belysning af havnefronten. Den nuværende stenmole, der for få år siden blev anlagt for at beskytte den nuværende jollehavn mod fjordens bølger skal forlænges mod øst med store sten fra Norge. Det sikrer en marina med roligt vand, og molen sikrer samtidig forfyret, beddingen og værftet, som i dag ikke er beskyttet af højvandsikringen.
Netop højvandsikring er del af det samlede projekt. Mens stenmolen skal tage pusten fra bølgerne, skal en forhøjning af muren langs hele havnefronten forhøjes med 30 centimeter for at stå imod de kommende årtiers varslede stigninger i vandstanden.
Rekreative tiltag
Med bevillingen på 65 millioner kroner er der også blevet luft til at pifte den nye marina op som et spændende sted at opholde sig. Der anlægges træbro på begge sider af bassinet, og der sikres adgange over stenmolen til Limfjorden til de mange vinterbadere.
Der er indregnet en flydende toiletbygning til sejlerne, og bag værftet ved beddingen er der tegnet et opholdsdæk med trappe ned til vandet.
Der går dog noget tid endnu, førend den nye marina bliver synlig på havnen. Carsten Agesen forventer først, at anlægsarbejdet sættes i gang efter sommerferien i 2022. Forinden skal projektet endeligt godkendes og sendes i licitation. Men budgettet holder vand. Det er Carsten Agesen helt overbevist om.
Byrådets bevilling på 65 millioner kroner strækker sig over fire år fra 2021 til 2024.
