Læserbrev af Jens Chr. Pedersen, byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Vesthimmerland:
Socialdemokratiet i Vesthimmerland mener stadig, at solcellerne til den påtænkte Energipark i Holme kun skal placeres i Svoldrup Kær, syd for Holmevej.
Energiparker kræver slet ikke så mange solcellepaneler, hvilket underbygges af Energi professor Brian Vad Mathisen, som holdt oplæg for det samlede byråd i maj 2023.
I artiklen argumenterer professoren for, at der kun etableres solcelleparker i takt med, at det bliver muligt at aftage og bruge den producerede mængde strøm.
I samme artikel imødegår formanden for Klimarådet, Peter Møllgaard, kritikken med, at Danmark bør være foran med solcelleparker, inden behovet opstår.
Her glemmer formanden for Klimarådet tilsyneladende, at mange borgere i solcelleparkernes nærområde sættes i en helt urimelig situation. Særligt borgerne umiddelbart uden for de fastsatte afstandsmål oplever en voldsom usikkerhed omkring værdien af deres bolig. Det bør afgjort tælle med, når placering og omfang af solcelleparker skal besluttes.
Som det er nu, så får vi alle glæde af den grønne omstilling, men det er nogle få, der betaler en høj pris for det. Det må kunne gøres bedre og mere retfærdigt.