Af Per Bach Laursen:
Endnu et år går på hæld og om ganske få dage befinder vi os allerede i 2025. Et år som vi er nogle, der ser frem til, - kommunalvalget afholdes den 18. november og Byrådet skal til eksamen og det er altid med stor spænding, når valgdagen oprinder - demokratiets festdag.
Endnu et år med det, jeg kalder verdens bedste job, at være borgmester i Vesthimmerland. En hverdag, der bærer præg af megen forskellighed lige fra interne møder, planlægning af politiske dagsordener til skarpe spørgsmål i medierne til personlige møder med Kongehuset. Jeg er glad og taknemlig for at være borgmester – det gælder de gode, de almindelige og udfordrende dage. Og så til året, der snart rinder ud.
Regeringen har i det forløbne år og det kommende været særdeles produktive med store og markante reformer. Jeg behøver her ikke at nævne alle, men Sundhedsreformen, Ældrereformen, Uddannelsesreformen, Kvalitetsløft i folkeskolen, Beskæftigelsesreform og Grøn Trepart, - alle reformer der i større eller mindre grad for indflydelse på Vesthimmerlands fremtid.
Den Grønne Trepart – en aftale der betyder, at vore landskaber over de kommende år, bliver forandret og der er lagt optil, at det hele kommer til at gå meget hurtig. Udtagning af landbrugsjord til fordel for skovrejsning, med den konsekvens, at landbrugsproduktionen i Vesthimmerland vil falde.
I løbet af 2025 indfører vi den ny ældrelov i Vesthimmerland. Det betyder bl.a. at Hjemmehjælpen bliver mere fleksibel og de ældre får større mulighed for selv at bestemme, hvilken hjælp de har brug for, når de har fået ret til hjemmehjælp. Medarbejdere i ældreplejen får desuden friere rammer til at anvende deres faglige dømmekraft til gavn for de ældre. Det frie valg udvides også, så de ældre får endnu flere muligheder for at vælge mellem offentlige og private leverandører nu også til genoptræning og rehabilitering.
På beskæftigelsesområdet vil der blive fjerne opgaver for ca 19 mio. kr. fra kommunen frem mod 2030 og der kommer selvfølgelig til at påvirke den indsats og de aktiviteter vi kan udføre, men målet er at afbureaukratisere hele jobindsatsen og ingenlunde svække indsatsen.
Uddannelsesreformen, som endnu ikke er vedtaget i Folketinget, betyder sandsynligvis, at 10. KlasseCenter Vesthimmerland i Aars må lukke. Det er meget ærgerligt, da dette tilbud til vores unge mennesker er særdeles velfungerende. Håbet om, at vi alligevel kan beholde 10. kl. er nærmest ikke eksisterende, selv om dette har været drøftet med flere forskellige partier på Christiansborg. Vi har også inviteret lokale Folketingspolitikere på besøg og belyst vores syn på sagen på TV2.
Det er ikke kun reformer, grøn energi og treparter, der trækker overskrifter. By- og landdistriktsudviklingen er også i fuld gang i Vesthimmerland. Med investeringer for cirka 90 millioner kroner og hjælp fra statslige puljer skaber vi udvikling og potentiale rundt i hele kommunen. Det er tydeligt, at flere ideer og projekter bliver til nu og i de kommende år. Projekter som disse er ikke blot tal på et budget – de er resultater, vi kan se og mærke i hverdagen. Uanset om det er nye boliger, havne, badebroer, idrætsfaciliteter, bymidter eller fællesskabsløsninger, arbejder vi for at skabe attraktive rammer for både nuværende og kommende borgere.
Byrådets beslutninger om områdefornyelsesprojekter i eks. Farsø, Aalestrup, Aggersund og Løgstør har stået højt på dagsordenen i 2024. Vi har investeret massivt i projekter, der skal berige områderne og dét med en helt fantastisk borgerinddragelse – et engagement som har været helt afgørende for de enkeltes projekters gennemførsel. Det kan vi alle også se i Hvalpsund og den fornyelse der er skabt i havnebyen.
Bymidtefornyelse i Aars har også fundet sin vej, først og fremmest vha. engagerede og initiativrige borgere, men også et bidrag fra Budgetforhandlingerne, fonde, og senest en statslig bymidte-pulje, som i lighed med områdefornyelsesmidlerne er 60 pct. finansieret af Staten. Et fantastisk projekt, hvor Aars Å bliver fritlagt og slynget gennem museumshaven.
Nedrivning af udtjente boliger i landsbyerne fortsætter, men pengene fra Staten hertil er "de samme penge" som til områdefornyelse og dermed skal Byrådet prioritere mellem disse vigtige opgaver.
Hvad skal Vesthimmerland leve af i fremtiden? Hvordan får vi skabt flere og nye arbejdspladser og hvordan får vi vendt den kedelige tendens med faldene antal borgere til stigende bosætning. Især sidstnævnte udfordring har Byrådet forsøgt vendt i al den tid jeg har deltaget i arbejdet.
Forudsætningerne skal være på plads. Gode skoler og daginstitutioner med et højt læringsniveau, Ungdomsuddannelser lokalt, plejecentre og hjemmepleje i topklasse, velfungerende bymidter med et bredt vareudbud i butikkerne, kulturtilbud, asfalt på vejene, og let adgang til naturen – og jeg kunne blive ved.
Det gælder også vores lange seje træk med at arbejde for lægedækning i hele Vesthimmerland. Her har vi senest sikret et læge- og sundhedshus i Løgstør - og det skaber attraktive rammer som vi har set det i både Aalestrup og Farsø, hvor vi er lykkes med tilsvarende byggerier og ikke mindst læge- og sundhedsmæssige miljøer. De resultater kan vi godt være stolte over, både som byråd, forvaltning og de initiativrige borgergrupper .
Men der skal også være arbejdspladser. Derfor har byrådet vedtaget at anlægge et nyt industriområde på mere end 60 ha. på Holmevej mellem Farsø og Aars. Her vil der kunne udnyttes synergier fra det nærliggende borgasanlæg i form af grøn energi og produktionsvirksomheder kan bidrage til biogasproduktionen ved at tilføre evt. restprodukter dertil. Derfor har vi også budt ind på én af Regeringens fem fornyeligt lancerede industriparker, som skal skabe nye arbejdspladser i Produktions-Danmark. At blive tildelt dette, kræver grøn energi.
Holme-projektet er i lighed med Nørrekær Enge ved Løgstør det, der bliver Vesthimmerlands helt store bidrag til den grønne omstilling af vores energisektor i Danmark. Byrådets beslutning om at reducere udledningen af CO2 til atmosfæren med 88 pct inden 2030, kan indfries bl.a. med denne indsats. Landbrugets biomasse kan omsætte til biogas og CO2 opsamles til lagring i første omgang og senere til produktion af eMetanol (flydende brændstof). Det er helt afgørende for at landbruget opfylder de nationale krav er, at biomassen gennemgår denne proces.
Kulturarven er også i fokus som aldrig før. I år lykkedes det for første gang at komme på Finansloven – en vigtig anerkendelse for vores kulturrige historie og store ambitioner. Aggersborgs kommende besøgscenter har modtaget 3 millioner kroner, og Frederik den 7.'s kanal i Løgstør fik ligeledes 3 millioner kroner til det videre arbejde med en reetablering. Kulturarv og udvikling går hånd i hånd her i Vesthimmerland. Disse projekter betyder, at vi bevarer vores historie samtidig med, at vi skaber levende steder, hvor både lokale og gæster kan samles og lære. Og her kort inden jul blev det også offentliggjort, at Livø med 22 mio.kr. i fondsmidler og investeringer får et besøgscenter, der skal formidle øens specielle historie.
Med alle de disse forandringer, udfordringer, udviklinger og ikke mindst ambitioner om at se fremsynet ind i fremtiden, så er en grundlæggende forudsætning, at der er ro på bagsmækken – økonomisk. Et samlet Byråd, har igen i år udvist ansvarlighed i forhold til den kommunal økonomi. Vesthimmerlands Kommune har en stabil økonomi. Det giver tryghed – for medarbejdere, borgere og erhvervsliv. Denne stabilitet er en forudsætning for at kunne fastholde vores fokus på borgernes behov og vores fælles udvikling. Det er en ro, der giver plads til at tænke langsigtet og sikre, at vi også i fremtiden kan møde udfordringer med styrke og sammenhold.
Tak for året til byrådet, medarbejdere, borgere, borgerorganisationer, foreninger, turisme- og erhvervslivet med flere og de mange invitationer i årets løb.
Godt Nytår.