Elbilsejere kan glæde sig over en helt ny lynlader, der netop er etableret i Aars. Det er energiselskabet OK, der har sat ladestanderen op.
Hvis du har brug for hurtig strøm på elbilen, så kan du nu oplade den på en nyetableret ladestander i Aars.
Energiselskabet OK har etableret en 240 kWh lynladestander på Hjortkjærsvej 3, og ladestanderen ligger dermed lige ved OK's tankstation på samme adresse.
"Vi er rigtig glade for, at vi nu kan tilbyde elbilsejere lynhurtig opladning på Hjortkjærsvej. Der kommer flere og flere elbiler på vejene, og det er vigtigt, at der er gode lademuligheder," siger OK's distriktschef Torben Sørensen.
Ladestanderen har to udtag, og dermed kan to biler lade ad gangen.