15 roere fra Skive Roklub var i torsdags på besøg i Løgstør Roklub, hvor vejret viste sig fra sin bedste side.
Gæsteroerne blev budt velkommen af formanden for Løgstør Roklub, Axel Holger Pedersen, hvorefter tre både, to 4'ere både og en 2'er, tog turen ud på fjorden i det flotte sommervejr.
Gæsterne fortsatte turen på Frederik d. VII`s Kanal, og gæsterne nød turen dér, som klubben i Løgstør i det daglige nyder godt af. Inden gæsterne igen vendte snuden mod Skive, besøgte de Kulgården på havnen, så depoterne igen blev fyldt op.