Vilsted Sø Løb bliver igen et tilløbsstykke på lørdag. Arrangørerne har solgt alle 1.322 startnumre og melder udsolgt.
Lions Club Løgstør har indgået en aftale med Ranum Efterskole om et samarbejde omkring afviklingen, så Vilsted Sø Løb også i minimum de næstre tre år er sikret. Derudover har hovedsponsorerne, hovedsponsorerne Himmerland Forsikring og Revisionsfirmaet BDO, har garanteret økonomisk tilskud. Det samme har flere andre sponsorer og givere af løbspræmier.
Næste års Vilsted Sø Løb er det sjette i træk. Dog har der været to års afbrydelse grundet corona pandemien. Med et nyt tilløbsstykke til dette års løb har der i Lions Club Løgstør stor optimisme omkring et øget antal deltagere til fremtidige arrangementer.
-Erfaringerne på landsplan viser, at coronakrisen har betydet et faldende antal deltagere i diverse løb. Jeg tror, at det vil vende, så folk igen får lyst til at komme ud og deltage i fællearrangementer. De, der har oplevet at deltage i Vilsted Sø Løb ved, at her bydes der på flere ting; den herlige natur omkring Vilsted Sø, et hyggeligt samvær med andre gående og løbere, et veltilrettelagt arrangement, hvor en professionel afvikling er med til at sætte prikken over i’et, siger Rasmus Gammelholm Pedersen, Lions Club Løgstør, der er tovholder på løbet.
-Vi glæder os til igen at fortsætte med uddeling af vore flotte og roste medaljer. Hertil har kunstneren Kirsten Lomborg igen lavet nye tegninger. Det bliver således den 9. af slagsen med forskellige motiver fra Vilsted Sø og området her omkring. Medaljerne er for nogle blevet et samleobjekt, som kun fremstilles i det antal, der er deltagere i løbet til, fortæller Rasmus Gammelholm Pedersen, Lions Club Løgstør.
Overskuddet fra afviklingen af Vilsted Sø Løb går ubeskåret til Lions Club Løgstør. Herfra doneres de videre til sociale og humanitære formål med hovedparten i den tidligere Løgstør Kommune.