Kommunen er ved at tabe kampen mod de invasive planter japansk pileurt og kæmpe pileurt. Nu vil kommunen opruste i bekæmpelsen.
Af Jacob Dalgaard Foto: Miljøstyrelsen
Kommunerne har pligt til at bekæmpe invasive arter som bjørneklo og pileurt, der ellers spreder sig voldsomt til skade for hjemmehørende arter. Men i 2020 brugte kommunen anslået 135.000 kroner på at bekæmpe pileurt mekanisk. I år ventes udgiften at stige til 250.000 kroner, fordi den mekaniske bekæmpelse ikke har tilstrækkelig effekt.
På den baggrund har forvaltningen bedt Teknik- og Miljøudvalget om lov til at skærpe indsatsen ved at bruge sprøjtegift. Kommunerne bruger generelt ikke sprøjtegift til ukrudtsbekæmpelse, men med en dispensation skønner forvaltningen, at man for 50.000 kroner årligt kan iværksætte en mere effektiv bekæmpelse af pileurten. I forvejen har Vesthimmerlands Kommune siden 2009 anvendt round up til bekæmpelse af bjørneklo.
Japansk pileurt og kæmpepileurt er store stauder, der oprindelig kommer fra Asien. De er ført til Danmark og har været en udbredt haveplante. Pileurten har nu spredt sig til det åbne land og findes nu i rabatter ved sti- og vejarealer. Pileurten har meget kraftig vækst, og stænglen gennembryder belægninger som stenmel og i nogle tilfælde også asfalt. Pileurt kan også vokse ud gennem murværk.
Den mest effektive mekaniske bekæmpelse er i følge Vesthimmelands Kommune neddækning i 5-8 år. Det kræver store ressourcer, at holde arealer neddækket med fiberdug og plast over så lang en periode.
Teknik- og Miljøudvalget vil på mandag afgøre, om round up skal sættes ind i kampen mod pileurt. I forvaltningens ansøgning vil der kun blive sprøjtet på kommunens arealer - men ikke ved vandboringer, arealer, der drives økologisk og ved beskyttede naturarealer.
