Med en flot handelseksamen som basis, og efter flere år som ellers succesrig marketingsansvarlig for flere lokale firmaer, har den tidligere Aarspige, Stefanie Brodersen, tilvalgt en ny og spændende udfordring. Sundhedssektoren har nemlig altid tiltalt kontorpigen, der nu og fremover i den flotte og velbeliggende helse – og slankeklinik Bailine i Østergade i Løgstør, skal dele ud af også egne erfaringer om kostvaner og sundhed til glæde for nye såvel som for nuværende kunder.?
Solidt kundegrundlag
Den nye indehaver afløser Vivi Vang Jepsen, der med stor succes har arbejdet med Bailine i knap 10 år. Vivi åbnede den første klinik i Hjørring i 2003, herefter fulgte klinikken i Løgstør, som åbnede dørene i 2004. Siden fulgte etableringen af klinikker i Herning, Ikast, Aarhus Centrum og sidst Aarhus Nord.
”Mine klinikker er alle blevet drevet med fokus på lige dele topkvalitet og optimal kundeservice”, fortæller Vivi. Hun fortsætter: ”Denne kombination har betydet, at mine klinikker alle hurtigt fik skabt et flot kundegrundlag. Et kundegrundlag mine efterfølgere på klinikkerne succesrigt har kunnet arbejde videre med. Nu kommer der så nye unge og friske kræfter til også i Løgstør, og jeg kan på det varmeste anbefale alle nuværende kunder og interesserede kvinder, et besøg hos Stefanie Brodersen i klinikken i Østergade, afslutter Vivi Vang. Der, nu selv, glæder sig utroligt meget til at være kunde hos Bailine i Løgstør, og selv få mere tid til de dejlige behandlinger i klinikken.
Centimeter i stedet for kilo
Behandlingerne i klinikken i Løgstør er specialdesignet til kvinder, der oplever kropslige udfordringer i form af kronisk træthed, muskelspændinger eller vægten. Bailine er allerede anerkendt for de gode slankeprogrammer, der reducerer vægten, typisk for kvinder mellem 25-60 år. De fleste forbinder da også slankning med vægttab, men slankning kan i følge Bailine lige så godt betyde tab i centimeter.
Stefanie Brodersen forklarer: ”Vi, i Bailine, er mere optaget af kropsfedt end af kropsvægt. For at holde figuren under kontrol skal musklerne således være i god form. Ved hjælp af Bailines mere end 125 unikke behandlinger med elektroimpulser, påvirkes kundernes muskulatur og nervesystem positivt. Stimulationen bevirker fx kontrolleret muskelopbygning, fedtafbrænding og hudopstramning”, uddyber den stolte klinikindehaver, der i den kommende tid inviterer nye kunder indenfor med et tilbud om én gratis prøvebehandling.
Faglighed er afgørende
Stefanie, der nu på 6. år er bosat i Løgstør, glæder sig til at arbejde fuld tid med det hun ved, hver morgen vil give hende livskvalitet og smil på læben. Hun har forud for overtagelsen af klinikken gennemgået en spændende men også krævende uddannelse hos Bailine på hovedsædet i Randers. Selve grunduddannelsen bygger dels på den nødvendige faglige viden om de velkendte fedtforbrændingskoncepter, velvære og lindring af smerter. Derudover indeholder den intensive uddannelse hos Bailine også uddannelsesmoduler med det formål at kunne rådgive og vejlede kvinder om vægt – og figurproblemer.
På billedet ses Stefanie Brodersen (tv.) og Vivi Vang Jepsen.