Lokaltindblik.dk har modtaget dette rejsebrev fra Anders Sølund Pedersen fra Overlade, som er på et 7 måneders ophold i Tanzania:
Efter at have færdiggjort min læreruddannelse satte jeg den 30. januar i år kursen mod Tanzania, hvor jeg arbejder som frivillig under mellemfolkeligt samvirkes rejseprogram. Jeg har i gennem flere år gået med ideen om at bosætte mig en periode i et uland, og besluttede mig for at ideen nu skulle realiseres.
Da jeg forlod Danmark i slutningen af januar, havde jeg ikke megen viden om hvad det var jeg gik ind til, da min rejseplan blev ændret og udskudt i sidste øjeblik, grundet urolighederne i Kenya, som var min oprindelige destination. Skuffelsen over at rejsemålet i stedet kom til at hedde Tanzania fortog sig hurtigt og jeg er rigtig glad for at være i dette dejlige land, hvor folk ganske vist er ekstremt fattige, men samtidig nogle utrolige gæstfrie, glade og venlige mennesker.
Temboni
Jeg er bosat lige udenfor Dar Es Salaam i en lille flække der hedder Temboni, som præcis ligger tilpas langt udenfor byen til at jeg føler at jeg bor på landet. Alt her nede er som jeg havde drømt om, med røde ufarbare grusveje, flokke af små børn som hver gang de ser mig kommer løbende og råber ”mzungu mzungu” (som betyder hvid mand på swahili), damer der bærer spande og bananklaser på hovedet, høns og geder der render rund på vejen og en masse små boder i vejkanten som sælger eksotiske frugter og grillede majs til nærmest ingen penge. Det er et meget fattigt, men utrolig charmerende samfund.
Child in the sun
Jeg arbejder på et projekt der hedder ”Child in the sun” som ”indfanger” gadedrenge og forsøger at give dem en ekstra chance i livet ved at tilbyde dem en seng, skolegang og tilegnelse af færdigheder indenfor enten skrædder- eller tømrerfaget. Jeg har ca. 50 minutters transport til skolen, så hver dag starter jeg med at gå 25 min. for at komme til den første dalla dalla (læs: minibus; hvor der kan proppes utrolig mange høns og mennesker ind i). Det er en hyggelig lille tur, og efter som jeg går den tit, er jeg ved at være et kendt ansigt her i Temboni, hvor jeg som det eneste ”hvide” menneske vækker en del opsigt. Jeg møder rigtig mange folk på vejen og de vil alle rigtig gerne snakke, så jeg har fundet ud af at jeg gør klogt i at gå hjemme fra i god tid. Den første tur er der ingen ben i, den foregår på hovedvejen og tager ca. 5-7 min. Den næste tur, fra Mbezi til ”Child in the sun” er der imod noget af en oplevelse. Det går meget stejlt opad på en helt elendig rød grusvej, med store huller/kløfter i begge sider, som er skabt ved at vandet i regntiden har fosset ned af vejen og simpelthen eroderet gruset væk. Man sidder eller står som sild i en tønde og vælter fra side til side, imens man håber på at nå helskindet frem. En tur på 30 minutter i en dalla dalla koster ca. 1.5 krone, hvilket er det samme som prisen på en coca cola.
På skolen bor der ca. 50 drenge i alderen 12-18år som alle har en fælles baggrund på gaden. Selv om drengene ikke længere bor på gaden, lever de stadig i fattigdom og deres personlige ejendele er begrænset til to sæt tøj, en kuglepen og et kladdehæfte. De får ris og te til morgenmad og ugali og bønner til middags- og aftensmad 7 gange om ugen. Ugali er majsmel og vand der er rørt sammen til en klæbrig masse, som spises med fingrene. Den mætter, men er ikke særlig delikat.
Undervisningen
Jeg er blevet tildelt alt hvad der hedder engelsk undervisning på stedet (og det er vist også det bedste). ”Child in the sun” er drevet af nogle katolske indiske missionærer og hvis de normalt varetager engelskundervisningen, så kan jeg godt forstå hvorfor elevernes niveau ligger hvor det gør. Generelt kan eleverne godt alfabetremsen, men hvis jeg spørger ind til et enkelt bogstav må de ofte give fortabt. Udenadslære er desværre en meget populær disciplin i Afrika. Selve undervisningen fungerer efterhånden rigtig godt og jeg føler at eleverne lærer noget, selv om det godt kan være frustrerende at man ikke har nogen materialer at planlægge undervisningen ud fra. Det går virkelig op for en, hvor afhængig man normalt er af moderne hjælpemidler som computere, kopimaskiner og faglige bøger. Til gengæld får man aldrig at vide, at man har glemt at lave huller i de udleverede ark, for drengene får ingen ark. Hvis de skal have opgaver, fungerer det ved at de bliver skrevet op på tavlen. Det er en stor udfordring at planlægge undervisningen, og det appellerer i høj grad til brug af kreativitet, da opgaven for mig i sin enkelthed består i at skabe noget ud af ingenting. På trods af de lidt primitive forhold er det en fornøjelse at komme i skole hver dag, til en flok glade taknemmelige drenge, som er ivrige efter at lære noget og som ikke bare ser skolen som en sur pligt.
Fysisk afstraffelse
Desværre er fysisk afstraffelse også et fænomen jeg har stødt på flere gange. Kulturforskellen på dette punkt er enorm og det ligger så fjernt fra min natur at slå på børn og derfor kan jeg godt have lidt vanskeligt ved at se det fra de lokale læreres perspektiv. Selv om jeg måske kan følge dem (lærerene) et lille stykke hen ad vejen, har jeg gjort op med mig selv, at jeg synes det er så grundlæggende forkert, at jeg vil skride ind hver gang jeg observerer det. Det har ført til et par konfrontationer og en enkelt gang har jeg måtte springe imellem en lærer og en elev for at undgå at eleven fik tæv med en stok. Det er en ufattelig svær situation at stå i, dels fordi jeg nødig vil opfattes som ”den bedre vidende hvide mand” og ” især fordi jeg har kunnet fornemme blandt lærerne og sågar ledelsen, at det er normalt accepteret at elverne bliver udsat for fysisk afstraffelse. Det er ikke fordi lærerne på ”Child in the sun” består af 100 procent rendyrket ondskab, det er simpelthen bare en kulturforskel, som er imponerende svær at forstå. Det ER ulovligt at slå børn i Tanzania.
Turisten
Jeg har været hernede i 3 måneder nu og er næsten halvvejs i mit projekt. Udover alle oplevelserne på skolen og i landsbyen hvor jeg bor, har jeg også fundet tid til at lege lidt turist. Jeg har været på besøg i en masailandsby, besøgt den gamle slave ø Zanzibar samt været på safari, hvor jeg sov i telt på savannen blandt løver, elefanter og andet småkravl. Desuden var jeg heldig at se alle dyrene i ”The Big Five” (løver, bøfler, elefanter, næsehorn og en enkelt leopard).
Tiden flyver af sted og jeg glæder mig til en masse nye oplevelser i de næste 4 måneder. Selv om regntiden netop slut, må jeg indrømme at jeg savner det danske forår en lille smule.
Hvis du har lyst til se billeder og videoklip samt læse mere om mit liv i Tanzania, er du meget velkommen til at kigge forbi min hjemmeside på:
www.swotsverden.dk
