Pinselørdag er i Løgstør synonym med pinseparade, og igen i år blev det et tilløbsstykke.
Motorcykler, knallerter og veteranbiler fra nær og fjern valfartede i dag til parade i Løgstør. De mange køretøjer ankom fra klokken 10, og tog opstilling i Østerbrogade og på Skoleengen, og hvor der ellers var plads.
Efter et par timer på udstilling med mange tilskuere, kørte de inviterede køretøjer ud på en tur i det blå i et par timer for at vende tilbage til Løgstør, hvor byen stod klar med gratis pølser, øl og vand ved Kulturladen på havnen.